Styrkede læreplan

På Grangård leger vi. Vi leger for at lære. Lære at leve livet.

"Grangård skal være et rart og trygt sted at være. Vi vil være et aktivt, udviklende og ansvarligt sted for børn, personale og forældre".

Det overordnede mål med at udarbejde Grangårds pædagogiske læreplan har været, at dygtiggøre os til at arbejde pædagogisk med børnene.
Vores pædagogiske aktiviteter, forløb og hverdags rutiner er tilrettelagt med udgangspunkt i meningsfulde sammenhænge. Dvs. det er børnenes interesser og optagethed samt pædagogernes faglige viden der danner grundlag for, hvordan vi systematisk vælger, tilrettelægger og afvikler de pædagogiske forløb med børnene.

 

Grangårds styrkede læreplan

  • Indledning

    Siden 2004 har danske dagtilbud som bekendt skullet arbejde med børns læring ud fra en pædagogisk læreplan.

    I 2018 vedtog Folketinget nye regler om den pædagogiske læreplan i danske dagtilbud. Disse
    regler indebar mange nye elementer for pædagogisk praksis, og Den Styrkede Læreplan skal derfor først være fuldt implementeret i de danske dagtilbud i marts 2021.

    På Grangård har vi i pædagogisk praksis været godt i gang, allerede inden de nye regler trådte i
    kraft…ja, i skrivende stund spekulerer vi fortsat på, om væsentlige fagpersoner høstede vigtige
    erfaringer hos os, da bl.a. en begejstret Socialminister, Mai Marcado, besøgte os ved
    overrækkelsen af Guld Medaljen som Danmarks Dagtilbud 2019.

    En mastergruppe har i hvert
    fald efterfølgende fundet frem til nye temaer, der er vigtige for at give børn de bedste muligheder for udvikling i dagtilbudsverdenen. De nye temaer er leg, dannelse, æstetik, sanser og science, hvilke vi på Grangård allerede har praktiske erfaringer med. Med Den Styrkede Læreplan har vi nu også fået sat ord på. Det føles rigtigt, fordi det er vigtigt.

    Med Grangårds Styrkede Læreplan har vi ønsket at skrive et læsevenligt dokument, der giver Jer forældre og andre interesserede mulighed for at få indblik i, hvilke hensigter vi har i det
    pædagogiske arbejde med Jeres børn samt give Jer beskrivelser af, hvorledes vi i praksis arbejder for at nå vores mål.

    Som I vil kunne læse i dette materiale, tager vi udgangspunkt i små historier fra hverdagen.
    Historierne giver nogle konkrete eksempler på vores pædagogiske praksis inden for det enkelte
    tema, som dog sjældent står alene. I vil måske, ligesom os, opleve at temaerne vikler sig ind og ud af hinanden. Fordi det er sådan, livet leves, og barndommen derfor bør være. I kølvandet på
    eksemplerne kan vores pædagogiske mål læses – og herefter beskrivelsen af temaet på højre side. På den måde vil vi gerne give et samlet billede af vores pædagogik.

    I skrivende stund er vores pædagogiske hverdag fortsat truet af den fælles fjende, Corona. Derfor vil der være beskrivelser (primært omkring forældresamarbejdet, traditioner mellem hjem og Grangård samt fællesskabet på kryds og tværs af børnegrupperne), I ikke på nuværende tidspunkt kan nikke genkendende til. Vi forsøger at skrue op for fællesskabsfølelserne i de grupper, vi må færdes i, og vi ser frem til, at den Grangårdske kultur igen kan få frie tøjler – i et tæt og betydningsfuldt samarbejde med Jer forældre.

  • Alsidig personlig udvikling

    Vi har stor fokus på at arbejde i mindre børnegrupper. Det giver højere grad af fordybelse, nærvær og de voksne har lettere ved at støtte og guide børnene i aktiviteterne. Flere gange i løbet af året arbejder vi med et fælles emne i hele huset. Fx har vi arbejdet med katten til fastelavn.

    Det er pædagogens opgave at tilrettelægge, så det skaber mening i den enkelte børnegruppe
    Mange af de pædagogiske forløb og temaer foregår over længere tid – fordi vi ofte anskuer emnet ud fra flere forskellige temaer fra den pædagogiske læreplan. Når vi fx arbejder med katten til fastelavn, så gør vi brug af alle temaer fra den pædagogiske læreplan. På den måde bliver læreplanen ikke målet men midlet i forhold til tilrettelæggelse og afvikling af forløbet.   

    "De ældste børn og Hanne, som er pædagog, snakker om, hvad de skal lave i skoven i dag. Blandt de forskellige forslag er der Sias. Hun synes, de skal finde ting i skovbunden, som de kan skrive deres eget navn med. De forskellige protester dominerer dialogen, indtil Sia forklarer, at hun fx kan bruge en bøjet gren, når hun skal skrive S. Hanne siger: ”Sikke en spændende ide – det bliver vi nødt til at prøve”.
    Inden længe drager børnene glade afsted på bogstavjagt.

    Alsidig personlig udvikling

    På Grangård skal børn og voksne have det godt. Derfor er det vigtigt, at vi kan behandle hinanden forskelligt. Hvad der er godt for ét menneske, er ikke nødvendigvis godt for et andet.

    Vi værdsætter, at børn og voksne deltager personligt og aktivt i de læringsmiljøer og det
    fællesskab, vi alle er en betydningsfuld del af. Vi mener, børnenes egne initiativer er vigtige, og vi skaber plads til børnenes ideer, når det giver mening. Det kan for eksempel være i en samling, ved gruppeaktiviteter eller ideer til leg i løbet af dagen. Som initiativtager bliver barnet synligt for de andre. Som den man er. Det man kan. Og det man vil.

    Grangårds børn har hver især en mappe med fotos og anekdoter fra tiden på Grangård. Mappen
    er ofte grobund for små dialoger. Med billederne genoplever barnet sig selv som lille. Ved at tale
    om hvem barnet er nu, får det mulighed for at få indblik i egen identitetsudvikling.

    Det er vigtigt, at børnene lærer at tage medansvar for egne handlinger i legen og aktiviteterne. Og det er af stor betydning, at børnene får erfaring med at kunne sige til og fra i de forskellige situationer. Derfor opfordrer vi børnene til at være opmærksomme på hinandens grænser og
    respektere disse. Det kan godt være svært at lære, og vi hjælper ved at benævne barnets
    intentioner og handlinger.

    Vi bruger ord for de følelser, barnet viser. Ligesom vi trøster og guider gennem følelsesmæssigt svære situationer. Det er vigtigt, for at børnene med tiden bliver i stand til at håndtere uoverensstemmelser på egen hånd.

    For os er det meningsfyldt, at forstå børn ud fra de vilkår, de hver især har. Vi vil gerne skabe en bro mellem Grangård og det liv, barnet har uden for matriklen. Det gør vi ved at lave forældresamtaler, cafeer, fester og andre arrangementer, hvor vi inviterer forældre, søskende og bedsteforældre. Desuden opsøger vi forældrene i dagligdagen, når de er på Grangård. Her snakker vi om løst og fast samt situationer, der på forskellig vis, kan have stor betydning for barnet.

    Hvis du har overvejelser, du gerne vil delagtiggøre os voksne i, må du altid tage fat i os. Ingen spørgsmål er for store eller for små. Hvis vi ikke har tiden, når du spørger, så vil vi finde tid og ro til en snak snarest muligt. Vi vil så gerne hjælpe.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • barnet anerkendes og benævnes i sine følelser gennem mange situationer hver dag.
    • barnet føler sig set og forstået som det menneske, det er og de værdier det har med
    • barnet udvikler selvværd og selvtillid.
    • barnet er en del af en mindre børnegruppe flere timer hver dag
    • barnet i stigende grad udfordrer sig selv ved at tage små initiativer i den lille gruppe
    • barnet opøver evne til at udtrykke egne grænser ved fx at signalere og sige vent, stop samt ja og nej
    • barnet ved gentagende handlinger får erfaring med egne og andres kompetencer

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • give barnet erfaring med, at alle følelser er tilladte.
    • barnet skal ses, som den det er. Ikke for dét, det gør
    • barnet får mulighed for at videreudvikle selvværd og selvtillid i leg sammen med jævnaldrende.
    • barnet er en del af en mindre børnegruppe hver dag enten selvvalgt i leg eller voksenbestemt
    • barnet får mod på at tage personlige initiativer i legen og i de større fællesskaber på Grangård
    • barnet opbygger evne til at markere egne grænser og respektere andres grænser
    • barnet øger sin bevidsthed om egne og andres kompetencer og begrænsninger – og anerkender disse
  • Social udvikling

    Anna, som er pædagog, passerer legehuset, hvor taget er ved at lette under tonerne fra den glædeligste børnekoncert, man kan forestille sig. Syv børn har i leg fundet ind i et fællesskab af pulserende rytmer, de selv producerer ved hjælp af anderledes slagtøj. Springforme, piskeris, plasticbøtter og papkasser viser til fulde deres alternative anvendelsesmuligheder under ledelse af det lille orkester.

    Social udvikling

    Grangård er et hus, hvor oplevelsen af fællesskab i de forskellige lege- og læringsmiljøer har stor værdi. Vi fokuserer på flere former for fællesskab: Der er fællesskabet i de enkelte børnegrupper, fællesskaber på tværs af alder, fællesskabet mellem børn og voksne, relationerne til venner og søskende, Grangårds samlede fællesskab og fælleskabet de voksne imellem.

    Som udgangspunkt er de aldersopdelte grupper samlet hver dag. Men flere gange om ugen er
    grupperne opdelt i mindre enheder for at lege og fordybe sig i de mange læringsmiljøer ude og
    inde.

    Fredag formiddag mødes hele Grangård ofte på Torvet. Her samles vi om alsidige aktiviteter. Det
    kan være fortælling, dans eller sanglege. Vi voksne kan tage fat i et emne, der vedkommer alle
    børnene. Så sker det, at vi dramatiserer emnet gennem legelignende situationer. Det vækker alt
    fra gru til begejstring i børnene, når de voksne indtager scenen - og leger sammen.

    På Grangård er vi opmærksomme på de sociale sammensætninger og relationer børnene imellem. Venskaber børnene selv finder ind i, giver vi plads til at vedligeholde, videreudvikle og udfordre.
    Ligesom vi voksne igangsætter aktiviteter og forløb for børn med fælles interesser. På den måde
    giver vi børnene mulighed for at lege sig ind i nye relationer og eventuelt etablere nye venskaber.


    Det er godt at kunne fungere i flere grupper. I de forskellige gruppetyper er der mulighed for at
    prøve kræfter med livets demokratiske processer, når barnet fx forhandler med andre børn, øver
    sig i at tilgodese andres behov og venter på tur.

    Vi voksne bestræber os på at håndtere konflikter sammen med børnene. Når børnene er blevet
    uvenner, spørger vi ind til deres individuelle oplevelse af situationen. Med vores faglige viden og
    vores kendskab til de involverede børns udvikling, hjælper vi dem til at reflektere over, hvorfor
    konflikten er opstået, og hvordan legen kan fortsætte. Nogen gange lykkes det. Andre gange
    lykkes det ikke. Så trøster vi. Det er en vigtig del af vores pædagogik.

    På Grangård tolererer vi på ingen måde mobning. Hverken blandt børn eller voksne. Vi vil lære
    børnene, at der er forskel på at lave sjov og drille på den gode måde. Eller på at drille på en måde, så den anden bliver ked af det. Det er vigtigt for os, at børn og voksne anerkender og respekterer hinandens forskellighed.

    Grangård skal være et godt sted at gro.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • børnene gør sig erfaringer med at udsætte eget behov (fx at vente på tur)
    • børn får øje på andre børn og lader sig inspirere til fordybelse og leg.
    • børnene oplever sig selv i små og større fællesskaber
    • give børnene oplevelsen af at alle mennesker er lige meget værd
    • børnene oplever det er rart at lege og være sammen med andre

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • børnene opdager andres kompetencer, og får mod på at invitere andre børn ind i leg
    • børnene får mange muligheder for at indgå i forskellige typer af lege og fællesskaber
    • børnene oplever og udvikler forståelse for, at forskellighed er en styrke i fællesskabet, og at konflikter er en naturlig del af livet
      give børnene erfaringer med at indgå i legen og fællesskabets demokratiske processer
  • Krop Sanser og bevægelse

    "Fire børnehavebørn og Trine, som er pædagog, fordyber sig i den nærliggende mælkebøttemark en varm sommerdag. Det gule flor sætter kulørte spor på de blege forårsben.
    Blomsterne mødes af børnenes sanser: bare tæer, hænder, øjne og næser suger til sig af det smukke syn. Med lukkede øjne snakker vi om lydene, vi hører - og Luna er i hvert fald ikke i tvivl, da hun hvisker til os andre: ”Jeg kan høre solen skinner""

    Krop, sanser og bevægelse

    Børn skal have mange muligheder for at fornemme og afprøve deres egen krop. På den måde kan
    de udvikle en stigende bevidsthed om kropsligt velvære og kroppens formåen, ligesom de vil
    opbygge et generelt kendskab til kroppens forskellige funktioner. Vi snakker om madens smag og kostens betydning for kroppen. At god mad giver god energi.

    Børnene skal både have mulighed for at mærke kroppens signaler og for at fordybe sig i sanselige oplevelser. Det kan for eksempel være hjertet, der slår. En mund der er tør og trænger til vand. Det regnvåde sand, der klistrer drilsk til hænderne, sten og træstubbe der er tungere, end vi kan bære og flytte… eller en prut der bare MÅ ud.

    I hverdagen opstår mange situationer, hvor børnene legende bruger, sanser og udfordrer deres
    krop. Ting vi har set, barnet kan gøre selv, gør vi sjældent for dem. Ikke fordi vi ikke vil hjælpe. Det vil vi gerne. Men fordi vi mener, børn har ret til at øve sig på at gøre ting selv og derved få
    fornemmelsen af at mestre.

    Det gør ikke noget, at de bliver våde, beskidte og slår sig lidt engang imellem. Det kan for eksempel være ved, at de stikker sig på en brombærranke. Får vand i støvlerne. River sig på en gren eller snubler over en træstub. Det betyder ikke, at vi ikke passer godt på børnene. Det gør vi. Men vi lader dem også gøre sig egne erfaringer, fordi det er én af måderne, hvorpå mennesket udvikler livsmod og selvtillid. Vi mener, det er vigtige kompetencer for det livsduelige menneske.

    På Grangård kan vi godt lide at være i bevægelse. Børn og voksne sammen. Men også hver for sig. Eller i mindre grupper. Når der er ”Sjov-På-Torvet”, får vi i fællesskab huset til at gynge med sanglege, gode grin og kædedans. Det sprælske fællesskab er livsbekræftende og kræver også evnen til at kunne nedregulere sig selv, når rammen efterfølgende fx er det fælles måltid om bordet. Processen er udfordrende for mange børn. Det er vigtigt både at kunne være aktiv og
    sansende med sin krop og at kunne finde indre ro. Derfor er nedregulering en øvelse, vi inddrager pædagogisk og praktiserer naturligt i mange af dagens tilbagevendende situationer.

    På Grangård har vi to motorikrum, som børnene kan få lov til at lege i på egen hånd, og her er der rig mulighed for tummel og tumult i bløde omgivelser. Pædagogerne bruger det kropslige miljø til mere målrettede motoriske lege og aktiviteter. Tiltagene tager afsæt i børnenes kropslige formåen og nærmeste udviklingstrin. Vi leger med og videreudvikler fx holdspil, dans, brydning, balanceøvelser, konkurrencer og yoga. Inde og ude har vi flere former for gynger, der på forskellige måder stimulerer børnenes sanser.

    I børnehaven kan vi opfordre børnene til at massere hinanden som en del af vores pædagogiske
    praksis. For vuggestuebørnene kan berøring og massage være på puslebordet inden puttetid. At
    blive berørt og berøre andre kan være en kilde til velbehag og trivsel. Når man selv har mærket
    noget er rart, bliver det muligt, også at gøre det rart for andre. På den måde kan kropslig berøring være en dør til empatiens svære kunst.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • barnet oplever fysisk omsorg, tillid og tryghed fra nærværende voksne
    • barnet gør sig erfaringer med at berøring og kropskontakt er rart og beroligende
    • barnet får mulighed for at udvikle selvtillid ved at gøre ting selv og bruge kroppen inde og ude.
    • børnene ved leg gør sig erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger
    • barnet får forskellige muligheder for at sanse verden, mærke og udtrykke kroppens basale behov.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • barnet kan vise omsorg over for andre børn ved at trøste og hente hjælp.
    • barnet kan finde roen og velbehaget i at blive berørt og røre ved andre
    • barnet får mulighed for at opleve mestring ved gentagende at udfordre kroppen ude og inde
    • børnene får øje på forskellige styrker og begrænsninger hos hinanden.
    • barnet får et dybere kendskab til egen krop og handler på flere af kroppens behov
    • barnet gør sig erfaringer med henholdsvis tempo og afslapning ved fx yoga
  • Natur, udeliv og science

    "Der er travlt på vuggestuens legeplads denne regnvåde formiddag. Gruppens fire ældste børn har i leg fundet sammen om at flytte alle træstubbene fra legehuset over til en anden del af legepladsen. Udgaverne af stubbe er forskellige både hvad angår størrelse, vægt og udformning.

    Inden børnene fordeler stubbene på de to destinationer, bliver de nøje vurderet med kroppen som troværdig målestok. Systemet er tydeligt: de fladeste og bredeste bliver til en balancebane langs husmuren. De længere og tyndere tjener som hegn omkring de vilde dyr." 

    Natur, udeliv og science

    Natur og udeliv pirrer børns matematiske opmærksomhed. Det gamle egetræ tager sig på afstand lille ud, men tæt på er det meget stort. Nogle gange så stort, at barnet måske ikke engang ved hjælp af egne arme kan nå omkring. Ved at bruge sig selv som målestok får børnene en kropslig erkendelse af sig selv i forhold til naturen.

    På Grangård er vi meget glade for at være ude i naturen. Og vi er så heldige, at naturen starter lige uden for døren. Vores naturgrund vrimler med frøer i sensommeren, og de er ofte genstand for børnenes fordybelse ude på legepladsen.

    Vi sanser, leger og følger naturen året rundt. Vi er derfor meget optaget af at komme ud for at mærke vejret, både når det regner, blæser, sner, og når solen skinner. Vi snakker om sneen, der smelter, mens vi mærker det på egne hænder. Regnbuen på himlen. Og bladene som falder af træerne. Vi stiller spørgsmål, som lægger op til børnenes egne overvejelser omkring naturens kræfter og fænomener.

    Det er vigtigt for os, at børnene udvikler en fortrolighed med at lege og færdes i naturen. Derfor
    vender vi bevidst tilbage til bestemte områder som for eksempel skoven. Vi følger stedets
    udvikling gennem de skiftende årstider, og oplever, hvordan børnene bliver trygge ved stederne,
    fordi de kender dem. Når trygheden er der, begynder de at udforske naturen meget mere. De
    leger, undersøger, eksperimenterer og stiller spørgsmål, som vi sammen bliver nysgerrige på.

    Af og til finder vi svar. Men oftest opstår flere spændende spørgsmål, da børns fordybelse i naturen er legende læring. Skoven er et læringsmiljø, der ændrer sig i takt med de skiftende årstider. Leg og erfaringer i og med naturen styrker børnenes naturfaglige viden, matematiske forståelse, fantasi og kreativitet.

    Børnehavens børn bliver nysgerrige på insekter. De bemærker detaljeret ligheder og forskelle. I
    skoven samler de naturmaterialer, som de konstruerer smukke insekter af. En anden dag brænder børnene sig på brændenælder, og med ubehag frygtes nu forårsbebuderen. Siden lykkes det dog med voksenhjælp at koge nælderne til suppe på trangiaen ude i naturen.

    Andre børn bliver nysgerrige på hvepses liv og færden. De nærstuderer de farlige dyr, bygger deres eget hvepsebo og henter viden fra en bedstefar, der er god til at holde oplæg i børnehøjde.

    Vi fordyber os med børnene i natur og miljø på flere måder. Fx sorterer vi skrald og samler affald
    op, når vi går tur, for at passe på naturen. Det er vigtig læring. Naturen har vi alle medansvar for.
    Vi deltager også i projektet: Have-Til-Mave sammen UCL. Dette samarbejde bevirker, at en gruppe børn flere gange om måneden går til Nørrelide og giver en hånd med i haven. Vi bidrager til den fælles tilberedning af maden, der laves over bål og nydes i fællesskab. Vi oplever, at børn, der følger udviklingen fra frø til høstefærdig afgrøde, opnår en givtig erfaring med processen fra jord til bord.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • barnet skal uden for hver dag i al slags vejr og mærke årstidernes skiftende lys- og vejrforhold
    • barnet færdes og leger i naturen hele året.
    • barnet bruger kroppen som nærmeste målestok, når der leges med størrelser, vægt og afstande
    • barnet får kropslige og sanselige udfordringer gennem leg såvel på legepladsen som i skoven.
    • give barnet mulighed for at fordybe sig i det nærmeste dyre- og insektliv.
    • barnet oplever nysgerrige voksne med interesse og respekt for naturen og miljøet.


    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • barnet leger og fordyber sig dagligt udendørs og bliver opmærksom på de fire årstider
    • barnet bruger tid i naturen, og oplever fænomener, der lægger op til leg, refleksion omkring sammenhæng, årsag og virkning
    • barnet udtrykker sig matematisk gennem kategorisering og systematisering både ifh til størrelser, mønstre, vægt, mængder og afstande
    • barnet udfordres kropsligt, sanseligt og matematisk i naturens læringsrum
    • barnet undrer sig over dyr og insekter og søger viden for at finde forklaring
    • barnet får mulighed for at opleve sig selv som aktiv i og medansvarlig for natur og miljø.

     

     

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    I dag spiser børnehavens børn frokost uden for. På bordet ved siden af hviler en græshoppe, der bliver nærstuderet af videbegærlige børneøjne. Pludselig sætter det lille dyr i et imponerende spring til børnegruppens store forundring. En fælles oplevelse der gør stort indtryk.

    I den kommende tid ses børn, som leger græshopper, som tegner græshopper, som bygger græshopper og søger viden om græshopper. På turene i skoven indsamler børnene tilmed naturmaterialer, som de i skøn forening af både fakta og fiktion rekonstruerer de smukkeste insekter af.

    Kultur, æstetik og fællesskab

    På Grangård ønsker vi, at alle børn skal føle sig lige meget værd. Det er vigtigt, at deltagelsen i
    fællesskaberne i vores hus rummer menneskers forskellighed. At vi alle deltager, som dem vi er,
    med det vi kan, og det vi vil. Vilkår, trosretning og social baggrund skal ikke definere rettigheden til at være med.

    På Grangård arbejder vi ud fra børnenes signaler om, at de trives med at lege og udtrykke sig på
    flere måder og bruge sig selv i forskellige sammenhænge. Derfor flytter både børn og voksne om
    på møbler, legetøj og udvalget af beskæftigelsesmaterialer. Herved får kendte rum nyt liv. Det har en inspirerende effekt på både børn og voksne.

    Den ellers så hyggelige dukkekrog med testel, grydelapper og forklæder bliver en dag til et
    farverigt miniatelier. Med overheadprojektoren i børnehøjde leges der nu med lysets
    gennemslagskraft ved hjælp af transparente materialer. Rummet kunne også være blevet til et
    landskab af puder og madrasser, hvor de små tarzaner prøver kræfter med andre kampdygtige
    overarme. Det kunne være blevet til en afskærmet og rolig hyggekrog med mulighed for
    fantasifulde historiefortællinger, regelfyldte brætspil eller spisning for en mindre gruppe børn.

    Grangårds indretning er et miks af gamle møbler og nyere praktisk inventar. Vi finder smukke
    gamle møbler og istandsætter dem med henblik på børnenes legende univers. Vi skaber stemning i gamle karlekammerskabe og giver nysgerrige børn mod på og ideer til lege, de selv finder ind i.
    Sammen med børnene værner vi om de gamle og skrøbelige ting. Når et testel af porcelæn går itu, får børn erfaring med, at visse ting skal håndteres med forsigtighed. De får øje på det sårbare og smukke og øver sig i at værne om det. Vi synes, det er vigtigt at lære.

    Vi dyrker de æstetiske læringsprocesser ved at give børn tid og ro til at mærke sig indtryk, arbejde kreativt med det og lade det komme til udtryk på forskellige måder over tid. Vi veksler mellem materialer, der alene eller i samspil kan skabe varierede udtryk. Remida, det kreative center for genbrug, er Grangårds nærmeste nabo.

    Vi benytter Remida-værkstedet sammen med børnene eller henter genanvendelige materialer, vi kan bruge i kombination med andre ting. Både legetøj og beskæftigelsesmaterialer. Det kan være fingermaling, stoffarve, akvarel, tusser eller kridt. I børnehaven er sakse, papir, farvelade, tape og lim placeret i børnehøjde. For os er det vigtigt, at grundlæggende remedier er tilgængelige for børnene, så muligheden for at skabe varierede udtryk hele tiden er til stede og kan supplere børnenes leg.

    Her ud over præsenterer vi børnene for forskellige kulturelle udtryksformer. Vi anvender fx flere
    slags ler, alt efter om det er aftryk eller skulpturer, børnene laver. Vi laver og hører musik.
    Inddrager digitale medier, hvor de kan gøre verden større - og spiller teater. Og så har vi
    hånddukker, som fortæller de utroligste historier.

    Vi arbejder med husets tilbagevendende traditioner ved, at børn og voksne fordyber sig i et fælles forløb. Forløbet kan munde ud i en form for festlighed. Internt i huset med og for børn og
    personale. Eller det kan være en større fest, hvor vi også inviterer familien.

     

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • alle børn skal føle sig værdi- og betydningsfulde for fællesskabet barnet oplever nogle af Jellings kulturelle steder fx Palisaden og biblioteket.
    • barnet afprøver sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer.
    • barnet færdes i et inspirerende læringsmiljø, med afvekslende legetøj, forskellige materialer og redskaber
    • barnet får mulighed for at opleve og deltage aktivt i husets tilbagevendende traditioner

     

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • barnet opnår en forståelse for at alle er noget værd, og at vi ofte må behandle hinanden forskelligt
    • barnet får kulturelle oplevelser og deltager i projekter på tværs af fx museet, kirke og biblioteket
    • barnet afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
    • barnet deltager aktivt i et inspirerende læringsmiljø, med adgang til materialer, redskaber og digitale medier.
    • barnet tager del i forberedelserne til husets tilbagevendende traditioner
    • barnet får mulighed for at være aktiv i kulturelle projekter – også uden for Grangård.
  • Børn i udsatte positioner

    Als er 5 år og har svært ved at deltage i den gyngende samling på Stærekassen. I takt med sanglegen, som understøttes af rytmiske slag på trommen, er ét barn nu blevet til 25 børn, der glædeligt tripper tæt sammen i kædedans. Med mundvigene nedad trygger Als sig op af Minella, som er pædagog. Als vil gerne være en del af fællesskabet, men mangler mod på at deltage - også i dag. Minella varsler ham nænsomt om at han, sammen med hende, skal blive sidste led i slangen. Trods modviljen lykkedes det endelig Als at fuldende gruppens slange. Følelsen af fællesskab og betydning præger i dén grad det forsigtige smil, der slutvis skimtes i Als’ ansigt 

    Børn i udsatte positioner

    Mange børn vil i en periode af deres liv befinde sig i en udsat position. Barnet, som er i en udsat
    position, har krav på særlig opmærksomhed fra pædagogerne på Grangård. Som oftest ser vi børn, som udviser behov, der er udløst af en krise. Det kan for eksempel være forældrenes skilsmisse eller et dødsfald i familien.

    Vi oplever også børn, der mere generelt har svære udfordringer i livet og dermed mere permanent kan være udsatte i børnefællesskabet. Det kan for eksempel være børn som har vanskeligt ved at begå sig socialt og følelsesmæssigt, børn med et fysisk handicap, eller børn som har det svært intellektuelt.

    På Grangård arbejder vi ofte i mindre børnegrupper. Vi mener, det er en struktur, der også gavner børn i udsatte positioner. Vi stiler efter at tilpasse vores aktiviteter og læringsmiljøer, så børn i udsatte positioner får mulighed for at deltage og opleve sig som betydningsfulde i fællesskabet.
    Muligheden for at en gruppe legende børn kan inkludere det udsatte barn højnes, når den voksne kan være tæt på, guide og italesætte handlinger, så barnet, får mulighed for at udvikle personlige ressourcer sammen med andre børn.

    Generelt støtter vi, det vi kan, som voksne. Det kan for eksempel være ved at sidde ved siden af en voksen, når gruppen samles, hvis det er svært at sidde stille eller for at få mod på at deltage i en samling. Den voksne kan i perioder holde sig tæt på legen for at kunne træde vejledende til, lige inden de svære konflikter opstår, eller legen opløses. Det kan også være, at den voksne sørger for at tilbyde sin hånd, når vi er på tur, hvis det er dét, der skaber den fornødne tryghed.

    På Grangård tør vi godt sige, hvad der er svært og praktiserer et åbent, ærligt og tydeligt
    forældresamarbejde omkring børn i udsatte positioner. Den tillidsfulde kontakt, vi har med
    forældre i hverdagssituationerne, er et godt fundament at arbejde ud fra, når et barn er i
    vanskeligheder. Vi kan kun hjælpe barnet optimalt ved at inddrage forældrene.

    Som personale
    tager vi initiativ til samtaler, når vi mener, der er behov for det. På samme måde kan forældre
    bede om en samtale, hvis de har bekymringer, de gerne vil drøfte med os.

    På Grangård har vi en AKT-pædagoger, Charlotte og Anna, der er uddannet til at håndtere og sparre kollegaer omkring børn i udsatte positioner. Vi bruger AKT-pædagogerne som vejledere på baggrund af iagttagelser, de henter i vores praksis. Vi har også tæt kontakt til den pædagogiske rådgiver, Jesper, fra Vejle kommune. Jesper kommer i huset og vejleder os i vores pædagogiske praksis. Vi kan også henvende os, hvis vi mangler ideer til pædagogiske tiltag, der kan gavne børnegruppen.

    Hvis forældre indvilger heri, kan vi sammen få vejledning i forhold til det enkelte barn. Vi kan bruge: tale-hørekonsulent, fysioterapeut, psykologisk rådgiver, synskonsulent og socialfaglig rådgiver.
    Tværfagligt samarbejder vi så på at udvikle strategier, der kan være til gavn for gruppen og barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse her ind i.

    Det kan ske, at børn har så svære problemer, at det ikke er muligt at gøre det, der er bedst for
    barnet i en almindelig hverdag på Grangård. I sådanne tilfælde har barnet bedst af at være i et
    andet dagtilbud, hvor personale og pædagogik er målrettet børn i udsatte positioner.


    Vores pædagogiske mål for det udsatte barn i alderen 0-6 år er at:

    • barnet møder omsorgsfulde og tryghedsskabende voksne og anerkendes for sine følelser
    • barnet mærker at alle følelser er tilladte
    • barnet ses for sine intentioner – ikke alene for sin adfærd
    • barnet færdes i et miljø hvor selvværd og selvtillid kan udvikles sammen med andre børn.
    • barnet deltager i hverdagen som den man er, med det man kan og det man vil.
    • vi inkluderer barnet i forskellige fællesskaber
    • vi formår at skabe plads til undtagelsen, der gør deltagelse og fællesskabsfølelse mulig
    • vi etablerer og anvender et åbent og tillidsfuldt forældresamarbejde.
    • vi anvender tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for det.
  • Kommunikation og sprog

    Med få rekvisitter har fire børn på 2 år, gentagende gange siddet betaget og lyttet til fortællingen om De Tre Bukkebruse. Deres kroppe vibrerer af begejstring, som fortællingen skrider frem. I stigende grad har børnene været medfortællende af den gribende historie, hvor Benedicte, som er pædagog, har fokuseret på ord som: nej, stop, vent og la’ vær’. At børn bruger medrivende historier bliver tydeligt den dag, Ib holder sin hånd strakt frem foran sig i dukkekrogen og med ordene: nej, stop, la’ vær’, formår at holde sin rasende rival på behørig afstand.

    Kommunikation og sprog

    I 2018 fik Grangårds pædagoger et kursus i Sprogpakken. Kurset basseres på forskning og viden om børns sproglige udvikling og indeholder metoder og redskaber til arbejdet med at stimulere børns sproglige udvikling.

    I hele institutionens åbningstid kan vi derfor arbejde bevidst ud fra vores viden om sprog. Vi mener, det sproglige læringsmiljø bør kendetegne alle hverdagens afkroge. Sprog er ikke noget man får, men noget man tager, og derfor skal børn også opleve mange forskellige muligheder for at lade sig inspirere, udvikle og bruge deres sprog på Grangård.

    Fra børnene er helt små, har vi opmærksomhed på sprogtilegnelsen og sprogudviklingen. Vi vil gerne være nærværende og samtalende voksne i børnehøjde og følger samt italesætter barnets perspektiv, når barnet er optaget af verden omkring sig. Vi fortæller barnet, hvad vi ser, det gør. Ligesom vi sætter ord på, når barnet udtrykker følelser. Det kan fx være, når mor skal gå, og barnet bliver ked af det. Eller når vi spiser noget mad, barnet ser ud til at nyde. På den måde får børnene gentagne gange ord for det, de gør, og det de føler.

    Vi ved, det er med til at skabe grobund for barnets selvforståelse og sproglige udvikling på sigt. Vi ved, at sprog skaber kontakt og er udgangspunktet for kommunikation. For at mestre dialogen, må vi kunne lytte og tale på skift. Det tager tid at lære.

    I vores hverdag fungerer vi voksne derfor som rollemodeller. Det gør vi ved at praktisere dialoger børn og voksne imellem. Vi tager børnene alvorligt ved at samtale om det, de er optaget af. Vi opkvalificerer samtalerne ved at stille undrende spørgsmål, der igen lægger op til barnets refleksion, og vi inviterer så vidt muligt flere børn ind i samtalen. Vi finder og italesætter spændende, fjollede eller filosofiske svar på den verden, børnene er i gang med at udforske.

    Kommunikation er vigtig for at kunne begå sig i verden sammen med andre. Både når børn er fordybet i vigtige gøremål i læringsmiljøerne, når vi spiser omkring bordet, og når børnene leger for at lære at leve livet.

    På Grangård iværksætter vi forskellige sproglige aktiviteter ud fra den pågældende aldersgruppe og på tværs af huset. Vi bruger rim og remser i hverdagen, hvor vi understøtter ordene med kropslige fagter. Vi finder ro ved forskellige former for højtlæsning. Det kan være i skyggen under en parasol om sommeren. Eller i varme tæpper på madrassen en kold vinterdag.

    Med vores stemmer veksler vi i tonefald og tempo for at tydeliggøre indholdet af bogens tekst. Det kan også være en lille gruppe, der fordyber sig i en bog med en voksen. Her læser vi højt på en måde, der inddrager barnet som medfortæller og samtalepartner. Det kaldes dialogisk læsning.

    Børn og voksne fortæller historier og eventyr. Opdigtede, indøvede eller spontane. Vi opfører teater for hinanden. Vi spiller forskellige spil. Med en ven eller sammen med flere børn. Vi bruger sproget og mimikken, når vi udtrykker vores meninger, ønsker og følelser – såvel i dialoger som i leg.

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 0-2 år er at:

    • barnet dagligt hører ord for egne og andres følelser, handlinger og konkrete ting
    • barnet erfarer at kommunikation (verbal og nonverbal) er kontaktskabende.
    • barnet dagligt oplever sig talt med og har lyst til selv at udtrykke sig.
    • barnet deltager i sproglige aktiviteter omkring benævnelser, fagtesange, rim og remser
    • barnet læser bøger sammen med voksne og hører nye ord og deres betydninger

     

    Vores pædagogiske mål for børn i alderen 3-6 år er at:

    • barnet i stigende grad bruger ord for egne og andres følelser, handlinger, ønsker og meninger.
    • barnet bruger sproget til at udtrykke, hvem man er, og for at forstå dem, man er sammen med
    • barnet anvender grundprincipperne for dialog ved at tale og lytte på skift.
    • barnet deltager i sproglige aktiviteter. Skriftligt og verbalt. Bogstaver, tal og symboler.
    • barnet lytter til historier og fortællinger af forskellig art og øver rollen som fortæller
    • barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor digitalt udstyr kan gøre verden større.